100 demonstranter gik gennem Roskilde Universitet med trommer, tilråb og bannere og »forstyrrede« undervisning

Torsdag bevægede cirka 100 demonstranter sig hele vejen igennem campus på Roskilde Universitet. Gruppen bestod både af studerende og undervisere, og med sig havde de trommer, bannere, palæstinensiske tørklæder og tilråb i massevis: »Hanne, Hanne, skam dig. Du har også blod på dine hænder,« lød ordene blandt andet om rektor Hanne Leth. Demonstranternes budskab stod soleklart: Højlydt støtte til Palæstina og stor kritik af Roskilde Universitets ledelse. Demonstrationen var arrangeret af en aktivistisk bevægelse ved navn RUC Intifada, som i ordets betydning opfordrer direkte til handling, da »intifada« er et arabisk ord for at gøre oprør eller modstand. Men der er samtidig også en anden mindre fløj på universitetet, som omvendt er pro-Israel. Med andre ord: Der en værdikamp, som for tiden er ved at udspille sig på universitetets grund. De »råbte og skreg« Torsdagens demonstration står langtfra alene. Men på RUC skal der altid der være plads til, at alle kan udtrykke deres holdning, siger universitetsdirektør Henrik Zobbe til Berlingske: »Det er helt okay for os. På Roskilde Universitet er der højt til loftet, og folk skal have lov til at ytre sig. Så længe de ikke bryder vores regler eller dansk lovgivning, så skal de have lov til at ytre sig, og forhåbentlig er de også indstillede på at gå i dialog«. Universitetsdirektøren beskriver, hvordan »demonstranterne gik rundt på campus med trommer og råbte og skreg«. Demonstrationen havde tre formål og krav til Roskilde Universitet: Akademisk boykot af alle israelske institutioner Økonomisk boykot – herunder investeringer Anerkendelse og fordømmelse af »folkedrabet« mod palæstinenserne Til det siger Henrik Zobbe, at deres forskere har »akademisk frihed« og selv bestemmer, hvem de arbejder med. »Det er ikke noget, vi som universitet blander os i og stoppe. På institutionsplan har vi ingen samarbejde i dag med Israel,« siger han. Derudover siger han, at universitetet ikke har aktier investeret i Israel, men kun danske statsobligationer via deres to kapitalforvaltere Jyske Bank og Danske Bank. Og til det tredje punkt siger han, at RUC ikke har en holdning til konflikten mellem Israel og Palæstina. Undervisning blev afbrudt Demonstrationen begyndte ved hovedindgangen torsdag formiddag, og derfra bevægede de cirka 100 demonstrerende sig igennem campus. Størstedelen af ruten var udendørs, men den førte også forbi kantinen og forbi flere forelæsningssale. Det oplevede den studerende Benjamin Haxha som »meget forstyrrende«: »Vi blev nødt til at stoppe forelæsningen i fem-seks minutter, fordi de blev ved med at råbe lige ude foran forelæsningssalen,« forklarer Benjamin Haxha, som studerer en samfundsvidenskabelig bachelor på RUC og også er udenrigs- og forsvarsordfører for Venstres Ungdom. I alt blev hans undervisning afbrudt tre gange på en time, siger han. Tilsammen blev det til 10-15 minutters tabt undervisning, lyder hans umiddelbare vurdering. Han mener, at man som studerende skal have lov til at demonstrere, især hvis det er en lovlig anmeldt demonstration: »Men jeg synes, det bliver problematisk, når det går ud over andres undervisning og læring, fordi nogen mener, de har ret til at afbryde undervisning på den måde,« siger han. Men Henrik Zobbe mener, at der skal være plads til, at »demonstranter går forbi og larmer«. Derfor tager han det også meget »stille og roligt«, at noget undervisning blev sat på pause på grund af larm: »Vi har også et kæmpestort byggeprojekt i gang på campus, hvor der en gang imellem er byggelarm. Så vi er vant til larm, fordi vi har et meget åbent campus. Så det tager jeg meget let,« siger han. Han understreger dog, at der er en grænse for, hvad de vil tillade: »Men hvis de har stået uden for et lokale en hel dag, så har det ikke været godt, fordi så havde det været generende og chikane«. Men man kan vel ikke sammenligne byggelarm og demonstrationer? RUC har besluttet at lave fornyelse, men demonstrationen er gået ud over nogle andre studerende. »Men sådan er det med studerende. Det tager jeg helt stille og roligt, det må jeg ærligt indrømme«. Værdikamp udspiller sig Ser man over de seneste to uger, har flere demonstrerende aktioner fundet sted på RUC midt i studiestart. I begyndelsen af september lavede aktivister fra Nye Borgerliges Ungdom en aktion, hvor de hængte et stort rødt banner ned ad ydermuren på en bygning. På Facebook har Nye Borgerliges Ungdom selv delt et billede af banneret, hvortil de skriver: »Vi siger nej til venstreradikal indoktrinering. Danmarks fremtid er dansk og stolt!« Aktivisterne havde uden tilladelse fundet vej op på bygningens tag, beskriver Henrik Zobbe: »De kom op på taget, og det må de ikke. Derfor er det meldt til politiet. Men om det er den ene fløj eller den anden fløj, så er der jo plads til alle her hos os. Men de må ikke gøre noget ulovligt,« siger universitetsdirektøren. Han beskriver videre, at den »mere højrefløjsagtige aktivisme« formodentlig finder sted, fordi højrefløjen kan blive provokeret af, at der er så højt til loftet på RUC med aktivisme inden for eksempelvis miljø og wokeness. Bare få dage senere – natten til den 4. september – bredte der sig på flere af RUCs bygninger graffiti i røde, hvide og grønne farver. Her blev en stor kritisk pil vendt i retning af universitetets ageren og især rektor Hanne Leth, som blev kaldt en »stolt racistisk folkemorder« på graffitien. Det er endnu uklart, hvem der står bag graffitien. Men Henrik Zobbe oplyser, at hærværket er meldt til politiet, som har fået adgang til universitetets overvågningskameraer. Derudover skete der et »sammenstød« i kantinen tidligere på ugen, siger universitetsdirektøren. Han beskriver, at universitetet altid har tryghedsvagter gående rundt på campus ved studiestart, og at de havde fjernet plakater, der gjorde reklame for torsdagens demonstration: »Af en eller anden underlig grund, som er helt forkert fra vores side, så har nogen instrueret tryghedsvagterne om at fjerne plakater, hvis de blev hængt op et sted, hvor der ikke må hænge plakater,« forklarer han og kalder episoden en »misforståelse«. Berlingske har set videomateriale fra episoden, hvor man kan se studerende og tryghedsvagter i et verbalt og lettere fysisk sammenstød. Torsdagens demonstration blev ifølge RUC ikke på forhånd anmeldt til politiet, men det var åbenlyst, at den ville finde sted både grundet plakaterne og en begivenhed på Facebook. Fire-fem politibetjente var til stede på campus under demonstrationen. Det var, fordi en helt anden demonstration – som var pro-Israel – var anmeldt til at foregå samme tid på campus, oplyser RUC til Berlingske. Den demonstration var dog af en ganske anden størrelse, vurderer Henrik Zobbe, som siger, cirka to personer deltog. Han forklarer også, at politiet havde »skilt dem ad«, så de ikke befandt sig i nærheden af hinanden. Flere og flere demonstrationer Demonstrationen torsdag skriver sig ind i en stribe af demonstrationer fra universitetsstuderende af forskellig karakter. Bevægelsen fra Københavns Universitet ved navn Studerende mod Besættelsen har foretaget flere demonstrationer. I foråret besatte de en del af campus med en masse telte, og seneste eksempel er fra tidligere på ugen, da de trængte ind i en universitetsbygning i Krystalgade sammen med Greta Thunberg. Bevægelsen er altså voksende og foretager stadig demonstrationer. Henrik Zobbe, tænker du, at det samme er ved at ske på Roskilde Universitet? »Det kan man jo aldrig vide. Men hvis der skal ske flere demonstrationer, så må vi se, hvad det indebærer. Overholdes reglerne ikke, så bliver det politianmeldt. Det kan vi ikke tolerere.« Berlingske arbejder på at få et interview med RUC Intifada. https://www.berlingske.dk/indland/100-demonstranter-gik-gennem-roskilde-universitet-med-trommer-tilraab-og